Gratis fragt på alle ordrer i Danmark
DK/EN

Disse handelsbetingelser er gældende for køb foretaget efter 1. december 2009.

1. Om NagPeople ApS
NagPeople ApS henvender sig til erfarne købere af tøj. Hos NagPeople finder du et stort udvalg af brands indenfor High Fashion. Vi står klar ved telefonerne for at hjælpe og har du behov for hjælp kan du enten sende os en email via ’få hjælp’ formularen eller ringe til os direkte på tlf. 3542 4143. Vi tager forbehold for tastefejl, prisfejl, moms-, valuta- og afgiftsændringer, prisstigninger, force majeure, udsolgte/udgåede varer samt leveringssvigt fra vores leverandører.


2. Sprog
Ved at acceptere disse vilkår accepterer du også, at handlen gennemføres på engelsk.


3. Bestilling
Bestilling af varer kan ske igennem vores webshop på www.nagpeople.com. Har du brug for hjælp til at gennemføre en bestilling, er du altid velkommen til at sende os en mail via ”contact” menu punktet.. Alternativt kan du ringe til os i tidsrummet 9-17 på vores tlf. nummer: +45 3542 41 43.


4. Betaling og gebyr v. brug af betalingskort
I vores webshop kan du betale med en række betalingskort. Gebyr som følge af brug af betalingskort pålægges kunden. Der pålægges ikke gebyr ved brug af dankort.
 
Vi tager imod følgende betalingskort i vores webshop:

  • Dansk udstedte debitkort: Maestro, Visa Elektron. Gebyr = 1,25% af varens pris.
  • Dansk udstedte kreditkort: Mastercard, Eurocard og Visa. Gebyr = 1,25%
  • Udenlandske kreditort. Gebyr = 3,75%


5. Personlige oplysninger

I forbindelse med køb på NAGPEOPLE.COM skal du acceptere vores handelsvilkår, som beskrevet i nærværende dokument. Ved køb, skal du udfylde alle de informationer, vi beder om. Hvis vi finder at oplysningerne er ukorrekte forbeholder vi os ret til at annullere handlen.
 
For at du kan indgå en aftale med NAGPEOPLE via websitet (udføre en handel) skal du udfylde følgende personlige oplysninger: navn, adresse, mobiltelefonnummer, fastnet-telefonnummer (hvis du har et) samt din e-mail.
 
Du har også mulighed for at vælge en leveringsadresse som er en anden end betalingsadressen.  Du skal dog være opmærksom på, at hvis du har valgt en anden leveringsadresse end betalingsadressen, da vil vi for din og vores sikkerhed kontrollere at kortoplysninger stemmer overens med det angivne mobil- eller fastnettelefonnummer. Såfremt vi finder ukorrekte oplysninger, forbeholder vi os ret til at annullere handlen. Personoplysningerne registreres hos NAGPEOPLE ApS og opbevares i 5 år. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Ved accept af vores forretningsbetingelser erklærer du dig samtidig enig i, at vi indsamler personoplysninger via vores website, med det formål at håndtere din ordre.

Vi registrerer desuden følgende typer af oplysninger om dig (såfremt du oplyser dem til NAGPEOPLE ApS): Alternative leveringsadresser.

Det gør vi med følgende formål: Alternative leveringsadresser gemmes, så de kan benyttes, når du ønsker ordrer sendt et andet sted hen, end hvor betalingsadressen er. Alle ansatte i virksomheden har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret, men på computere beskyttet med adgangskoder. Oplysningerne videregives ikke til tredjemand. Der registreres ingen andre personfølsomme oplysninger. Alle kundeoplysninger indtastes og transmitteres i ikke-krypteret form til NAGPEOPLE ApS. Som registreret hos NAGPEOPLE ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen, og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til NAGPEOPLE ApS via e-mail: webshop@NAGPEOPLE.com

6. Persondatapolitik
På www.NAGPEOPLE.com benytter vi os hverken af logstatistik eller cookies. Til brug for vores bogholderi gemmer NAGPEOPLE, oplysninger om de personer, der køber varer i vores webshop. Vi gemmer oplysninger om online ordrer til brug for vores bogholderi. Disse oplysninger varetages af vores bogholder, Anni Kaas Madsen, som kan kontaktes på email: anni@NAGPEOPLE.com.
 
 
7. Priser og varekatalog
Eventuelle rabatter er betinget af rettidig betaling.I tillæg til de oplyste priser kommer vores sædvanlige fragtomkostninger, som du får oplyst på websiden i forbindelse med bestillingen af varen. Der ydes ingen rabat på fragt. Fragtprisen udregnes pr. vare og dennes vægt.  Standard fragtpriser benyttes. Se evt. punkt 8 ”Leveringstid og Fragt”.

  • Vi har ret til at ændre alle priser uden varsel.
  • Vi har endvidere ret til at ændre i vores varekatalog uden varsel.
  • Med mindre andet udtrykkeligt er anført ud for den enkelte vare, leveres der ikke nogen service på varen.
  • Alle priser er opgivet inklusiv moms. Inden du accepterer købet, får du oplyst de samlede fragt- og leveringsomkostninger.
  • Et eventuelt gebyr vil også blive tillagt, inden du accepterer dit køb.
  • Du modtager ved bestilling en e-mail, der bekræfter din bestilling.

 

8. Aftaleindgåelse
Uanset at du har oprettet dig som køber på NAGPEOPLE ApS og har afgivet en bestilling, er der først indgået en endelig og bindende aftale for NAGPEOPLE ApS, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Vores samarbejdspartner har godkendt din betaling.
  • Du har modtaget en ordrebekræftelse på e-mail fra NAGPEOPLE.

Hvis en vare er udsolgt vil dette normalt blive oplyst i forbindelse med bestillingen, men vi forbeholder os ret til at angive dette i en eventuel senere mail, hvor vi så vil angive det købte antal til 0 eller det antal vi kan levere samt leveringstidspunktet. Vi har også ret til med bindende virkning for dig at bekræfte, at vi har sat resten af din bestilling i restordre, såfremt vi kan levere den pågældende vare inden for en frist på 7 hverdage. Som forbruger skal du ved hvert køb acceptere disse vilkår, som vil være gældende for dit køb. Du opfordres til at læse vilkårene grundigt igennem og gøre dig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som disse vilkår giver dig. Når du har købt hos NAGPEOPLE, sender vi dig pr. e-mail en bekræftelse på, at du har bestilt varen samt en kopi af disse vilkår. Når vi har haft lejlighed til at undersøge, om vi kan levere den bestilte vare, modtager du en ordrebekræftelse herpå. Det er ikke muligt efterfølgende at få adgang til købsaftalen via vores website. Hvis du ønsker at få tilsendt et nyt eksemplar af kontrakten pr. e-mail, så send en e-mail til webshop@NAGPEOPLE.com
 
Valg af produkt
Som privat forbruger er du opmærksom på og accepterer, at du ikke i forbindelse med købet har modtaget nogen rådgivning om den vare, du har købt. Du er således selv ansvarlig for dit valg af produkt og dets egnethed til at opfylde det formål, du har købt varen til. Inden du køber, bør du læse produktbeskrivelsen grundigt igennem.

 
9. Leveringstid og Fragt
Den bestilte vare pakkes, når vi har modtaget ordren. Når varen er pakket og klar til forsendelse, da hæver vi beløbet for varen hos PBS. Skulle betalingen ikke være
synlig hos PBS, da bliver varen ikke sendt.

Leveringstid
Alle oplyste leveringstider (indenfor 5 arbejdsdage) er anslåede tider med mindre andet udtrykkeligt er accepteret af NAGPEOPLE ApS eller udtrykkeligt er angivet ud fra den valgte transportform.
 
Fragt
Når varen du har bestilt kan sendes fra vores egen butik, benytter NAGPEOPLE sig af www.linklog.dk. Service tlf.: 70104500. Hvis varen bliver sendt fra vores eksterne lager, da benyttes GLS, www.gls.dk, som forsendelsesfirma. For at du kan regne forsendelsesprisen ud, skal du finde ’volumenvægten’ på den kasse inkl. indhold, der bliver sendt. Volumenvægten regnes ud ved at gange højde, bredde og længde og dividere med 4000 (for Danmark) og 5000 (for udland). Den værdi man ender op med er udtryk for, hvor meget pakken vejer. Herefter finder man i prisskemaet den pris, der står ud for det antal kg. pakken vejer.


10. Garanti & risikoovergang
 
Garanti
Vi yder ikke garanti på vores produkter.
 
Garanti særligt for Canada Goose Jakker
Vi yder som hovedregel 2 års garanti på Canada Goose Jakker. Garantien omfatter alle mangler, der måtte være på jakken på salgstidspunktet. Endvidere dækker garantien funktionelle fejl ved jakken, som ikke er forårsaget af forkert brug af kunden; eksempelvis: Jakkens lynlås går i stykker, knapper falder af, jakken lækker så meget dun at fylden tydeligvis er kraftigt forringet, syninger som går i stykker og som ikke er gået i stykker pga. slidtage.
 
Garantien dækker ikke
Mangler der er opstået ved fejlagtigt brug af varen, alm. slidtage eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen.
 
I forlængelse af førnævnte kan du her læse Canada Goose’ officielle beskrivelse af den garanti der ydes på jakkerne:
 
“Warranty – canada goose”
“All Canada Goose products are fully warranted against defects in materials and workmanship. If a product ever fails due to a manufacturing defect, we will repair the product without charge or replace it at our option. This warranty does not include repairs due to accidents, improper care, negligence, or normal wear and tear. In such cases, we will repair the item for a reasonable charge. This warranty is valid exclusively in the country of purchase through the original retailer.”
 
Risikoovergang
NAGPEOPLE påtager sig risikoen for korrekt og forsvarlig transport frem til den adresse, vi har fået opgivet.

Risikoen for varen eller varerne som NAGPEOPLE har afsendt overgår ved leveringstidspunktet, mens risikoen for den hændelige overgang overgår efter udløbet af de 14 dages fortrydelsesret.
 
11. Reklamation
Hvis varer er brugt/vintage produkter vil dette altid være angivet i forbindelse med varen, og du accepterer som køber, at varen er brugt/vintage vare. Ved modtagelsen har du pligt til inden rimelig tid at undersøge varen for at sikre, at den svarer til det bestilte. Medmindre bedre vilkår er anført ud for den enkelte vare, giver vi efter købeloven en reklamationsret på 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved varen, som viser sig op til 24 måneder efter, at du modtog varen. Det er en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af varen eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. Det er endvidere en forudsætning, at manglen var til stede, da du modtog varen første gang. Reklamerer du inden for de første 6 måneder er udgangspunktet, at manglen var til stede, da du modtog varen.
 
Du skal reklamere inden rimelig tid efter du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder anses reklamationen altid for at være rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.
 
Når du ønsker at reklamere over et produkt skal det indsendes til NAGPEOPLE på vores adresse:
 
NAGPEOPLE ApS
Silkegade 3
DK-1113 København K
 
Det er også muligt at aflevere varen personligt på ovenstående adresse eller i vores butik i København:
 
Nag Classic
Silkegade 3,
DK-1113 København K
 
Når du returnerer varen, bedes du angive ordrenummer på pakken, samt kunne fremvise kvittering og betalingsbevis for varen.
 
Du kan som forbruger kræve, at vi:

  • Afhjælper manglen eller leverer en ny mangelfri vare.
  • Dette forudsætter, at reklamationen er berettiget samt at afhjælpning/omleveringen ikke medfører urimelige omkostninger for NAGPEOPLE.
  • Vi kan vælge at tilbyde dig at erstatte afhjælpning med omlevering, så du får en ny vare i stedet for den gamle.
  • Kan vi ikke afhjælpe, og ønsker du ikke omlevering går handlen tilbage.
  • Når vi har gjort os bekendt med din reklamation, kontakter vi dig skriftligt pr. e-mail for at aftale det videre forløb.


12. Returret
Som forbruger/privat handlende har du fortrydelsesret.  Det vil sige, at du kan fortryde dit køb, efter du har indgået aftale om køb. Du kan benytte dig af din fortrydelsesret ved, at du nægter at modtage varen eller ved at overdrage varen til fragtmanden/postvæsenet. Hvis du modtager varen, skal du have benyttet dig af din fortrydelsesret senest 14 dage efter, at du modtog varen. OBS. Det vil sige, at du senest på 15. dagen efter at du modtog varerne skal returnere dem til NAGPEOPLE. Du kan kun benytte dig af din returret, hvis varen returneres i væsentlig samme stand og antal som da du modtog den. Fortrydelsesretten bortfalder derfor helt, hvis du har taget varen i brug. Ved køb af vores varer i webshoppen er den intakte originale emballage altid en væsentlig del af varens værdi. Emballagen skal derfor altid sendes med retur, for at betingelserne for at udøve fortrydelsesretten er opfyldt. Du kan ikke returnere en vare, hvor mærker er taget af varen eller varen er brugt. Du må gerne prøve varen, men du må ikke anvende den udendørs eller på måder så værdien af varen forringes (f.eks. må tøjet på ingen måde bære præg af parfume, afsmitning af farve, afsmitning af make-up, foldemærker, etc.). Hvis varen er vasket, kan den ikke returneres. Når du udnytter fortrydelsesretten skal du selv betale for fragten, når du returnerer varen. Varer returneret på efterkrav vil derfor blive afvist.
 
Du skal sende varen til følgende adresse:
 
NAGPEOPLE ApS
Silkegade 3
DK-1113 København K
 
Det er ikke muligt at aflevere returvarer personligt på vores adresse. Når du returnerer varen, bedes du angive ordrenummer på pakken samt vedlægge en kopi af din kvittering for køb af varen, kontaktinfo (mail adresse) hvor vi kan kontakte dig ang. din returvare, samt angive til hvilken konto beløbet for returvaren skal indbetales.Når du fortryder købet tilbagebetales købesummen til dig ved en overførsel til din bank, når vi har fået oplyst dit fulde kontonummer. Husk vi refunderer IKKE dine udgifter til fragt/transport. Når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan udnyttes, sender vi dig pengene. Du må forvente, at der kan gå op til 14 dage. Mener vi ikke at betingelserne, for at du kan udnytte fortrydelsesretten, er opfyldt kontakter vi dig pr. e-mail med en begrundelse herfor. I dette tilfælde sender vi varen retur til den adresse, du angiver.


13. Ansvar

NAGPEOPLE ApS påtager sig ikke noget ansvar for forsinkelse. NAGPEOPLE ApS påtager sig ikke ansvar for bortkommelse af varer i forbindelse med indsendelse/fragt af en reklamations- eller returvare.
 
14. Copyright
Alle immaterielle rettigheder herunder eneretten til tilgængeliggørelse og eksemplarfremstilling af indhold, herunder tekst, grafik og billeder, design m.m. på dette website tilhører NAGPEOPLE ApS.I øvrigt finder vores copyright politik anvendelse.

Gå til toppen ^